Mads-Frederik Damgaard mødte sin kone på en af hans første ture til Riga tilbage i start 70’erne. Mads-Frederik Damgaard var sammen med en gruppe arkitekt venner taget til Riga for at opleve den smukke lettiske hovedstad, der ligger i Rigabugten ved Østersøen og er den største by i de baltiske stater. Mads-Frederik Damgaard havde allerede været i Riga én gang før, hvor han havde forelsket sig i den store by med den tunge arkitektur, det sprudlende humør, musikken og ikke mindst de smukke lettiske kvinder.
På et af de, på daværende tidspunkt, få gallerier i Rigas centrum havde Mads-Frederik Damgaard spottet en smuk, ung, mørkhåret kvinde. Mads-Frederik Damgaard og hans venner havde hver eftermiddag siddet rundt om hjørnet på en bar og drukket nogle øl, og hver dag gik de forbi galleriet, hvor Mads-Frederik Damgaard så den smukke kvinde. Han havde fået øjenkontakt med den smukke kvinde flere gange, og da Mads-Frederik Damgaard for fjerde gang gik forbi, kunne han ikke dy sig længere. Han gik ind på galleriet for at hilse på kvinden. Det viste sig at kvinden hed Aija og at det var hendes onkels galleri, som hun passede, når han underviste på det lokale kunstakademi.
Da Mads-Frederik Damgaard mødte Aija
Mads-Frederik Damgaard tog mod til sig, og spurgte Aija om ikke han måtte invitere hende på noget vin nede ved floden Daugava aftenen efter. Mads-Frederik Damgaard og hans venner skulle hjem en halv uges tid senere, så han var heldig, da Aija sagde at hun gerne ville med ud. Aija syntes at Mads-Frederik Damgaard var en spændende type, og Mads-Frederik Damgaard var helt forblændet af den lettiske skønhed. Det endte med, at Mads-Frederik Damgaard og Aija tilbragte hver af de efterfølgende aftener sammen, og da Mads-Frederik Damgaard skulle med sine venner tilbage til Danmark i slutningen af ugen var det med en tårevædet afsked.
Da Mads-Frederik Damgaard kom tilbage til Danmark kunne han ikke tænke på andet end Aija, og de efterfølgende måneder skrev de mange breve frem og tilbage. De havde begge meget travlt, Mads-Frederik Damgaard med sit arbejde på en tegnestue og Aija med hendes studium på den lettiske handelshøjskole samt hendes arbejde på galleriet.
Turene over det Baltiske Hav
Som årene gik besøgte Mads-Frederik Damgaard og Aija skiftevis hinanden i både Riga og i København, og da Aijas færdiggjorde sit studie flyttede hun til Polens hovedstad Warszawa, hvor hun fik et job som økonomisk ansvarlig for et af byens mindre museer. Mads-Frederik Damgaard flyttede i kortere perioder på et par uger eller en måned til Warszawa, men kunne ikke være væk fra hans arbejde hjemme i København i længere tid.
Efter et år kunne hverken Mads-Frederik Damgaard eller Aija dog holde den lange distance ud længere, og Aija rykkede teltpælene over det Baltiske Hav en sidste gang. Efter at have boet sammen i København et par år, hvor Aija havde tillært sig et forståeligt dansk samt fået et arbejde som konsulent i Kulturministeriet, opdagede de, at hun var gravid. Med hjælp fra Mads-Frederik Damgaards far købte de sig et hus ved Rungsted Kyst i Nordsjælland, hvor der var plads at bo som familie og hvor Aija kunne være tæt på vandet, hvilket hun savnede. Mads-Frederik Damgaard og Aija har boet på grunden ved Rungsted Kyst lige siden, de har dog udskiftet huset til et Mads-Frederik Damgaards selv har tegnet og fået bygget, og de har i alt fået tre skønne børn.